02.09.2024

Søndag den 29. september inviterer Hovedstadens Letbane til en unik oplevelse, når vi åbner dørene til vores kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup. Her får du mulighed for at komme ind og opleve letbanetogene, møde en letbanefører og få et eksklusivt indblik i, hvordan togene bliver serviceret og vedligeholdt i værkstedshallen.

1.400 gæster besøgte os sidste år. Nu er der igen en mulighed for at se letbanetogene helt tæt på.

Hvad kan du opleve?

  • Se letbanetogene på nært hold – tag en gåtur gennem toget og få en fornemmelse af den fremtidige rejseoplevelse. Du kan også møde en letbanefører, der skal køre togene.
  • Udforsk værkstedshallen, hvor togene skal serviceres, samt andre spændende faciliteter som vaskehallen og letbanens mest benyttede sporskifte, ”Diamanten”.
  • Få besvaret dine spørgsmål om Letbanen af vores eksperter, mens vi byder på kaffe og kage.
  • Mød den kommende driftsoperatør, Metro Service, og hør mere om driften af Letbanen, herunder hvordan man bliver letbanefører.

Praktisk information:

  • Dato og tid: Søndag den 29. september 2024 kl. 10-14.
  • Sted: Ballerup Boulevard 201, 2600 Glostrup.
  • Transport:
    Der er parkeringsmuligheder til både cykel og bil ved centret, men plads kan ikke garanteres, hvad angår biler (der er begrænsede pladser).
    Kollektiv transport er tilgængelig i nærheden.


Tilmelding er ikke nødvendig

Se video fra sidste års Åbent Hus