Den kommende letbanestation ligger i den nordlige del af Rødovre Kommune, tæt på kommunens største erhvervsområde, Islevdal Erhvervskvarter.
Kommunen har vedtaget en ny lokalplan for området, som bl.a. giver mulighed for nye anvendelser som service- og kontorvirksomheder samt en højere udnyttelse i den nordlige og midterste del af erhvervsområdet.
Læs planerne for udviklingen af kommunens lokalområder her.
“
Letbanen giver Islev offentlig transport i verdensklasse. Det er en vigtig del af den nære velfærd. Det fortjener Islev – det er et dejligt sted og en meget vigtig del af Rødovre. Vi har de seneste år investeret massivt i Islev. Islevbrovej og Islev Torv er blevet forskønnet, så der kommer en flot forbindelseslinje til den kommende letbanestation. Området er virkelig blevet attraktivt. Jeg er sikker på, at letbanen bliver prikken over i’et - det er endnu et skridt i den rigtige retning for udvikling af Islev.